/header.jpg
Kæpheste-ridning hos Lollands Sports Rideklub (LSP)
 
Målet:
-          er at have et hold på 20 kæpheste- deltagere
-          er at have deltagere i de forskellige aldersgrupper (4-7 år, 8-12 år og 13-16 år)
-          at kæpheste træning er for alle, og i alle 3 discipliner (ponygames, springning og dressur)
-          afvikle stævner i LSP og tage ud sammen til stævner i andre klubber
-          er at få kvalificeret 2 ryttere til DRF kæpheste CUP finalen på landsplan (finale sommer 2022)
-          er at få kvalificeret 1 rytter til DM for kæpheste (10. juli 2021)
 
Deltagere: Piger og drenge i alderen 4 år til 16 år.
Kæpheste: klubben råder over et par kæpheste, som kan lånes i starten. Hvor vi deles om kæphestene.
Når I bliver mere rutineret, så er det bedst at have sin egen kæphest. Kæphesten skal jo se ud sådan som du kunne tænke dig og med det udstyr du ønsker.
Kravet til kæphesten er, at den skal være udstyret med et hoved og kæphestepinden skal være min. 30 cm.
Discipliner:  Kæphest afvikles i 3 forskellige discipliner. Du behøver ikke at deltage i alle 3. Du vælger selv hvilke du deltager i.
Spring: Der afvikles spring på en bane på 7-9 forhindringer. Banen skal springes på tid. Det giver 1 fejl ved nedslag af bomme. Vinderen er den på hurtigst tid og færrest fejl.
Højde: 20 cm (4-7 år), 40 cm (8-12 år) og 60 cm (13-16 år) ved DRF CUP
Dressur: Der rides et fast program, hvor det gælder om at ride præcist og flottest med gangarter.
Dressurprogrammerne er i DRF CUP: LC (4-7 år), MB (8-12 år) og Grand Prix (13-16 år)
Ponygames: Banen består af 4-7 forskellige forhindringer. Det er en slags stafet hvor der er indlagt opgaver på banen. Det gælder om at gennemføre banen hurtigst muligt. Vælter du noget eller taber noget skal du gøre øvelsen om, og det koster naturligvis tid.
Pris: medlemskab af rideklubben – pris 300 kr. pr. år (følger kalenderåret)
Hertil kommer pris pr. start i stævneklasserne – ofte 30-40 kr. pr. start – alt efter hvilken type stævne.
Showklasser – er rosetter til alle deltagere. Øvrige klasser er placeringer og ofte rosetter til alle deltagere.
Træning: Der trænes en gang om ugen i 1½ time hver tirsdag fra kl. 16.00-17.30 på banerne Gammelbyvej 15, 4900 Nakskov. Alt efter antal deltagere, så deles I op i hold af enten alder eller disciplin. Nogle gange laver vi også noget sammen.
En træningstime starter med opvarmning. Derpå trænes spring, ponygames og dressur. Nogle træninger blandet og andre træninger kun fokus på en disciplin.
Opstartsstævne lørdag den 1. Maj kl. 10.00 – 12.00. Her er det muligt at komme forbi uden tilmelding og afprøve kæphesteridning. Der vil være instruktion i spring og ponygames. Til slut vil det være muligt at tilmelde sig en showklasse og prøve at gennemføre en stævneklasse i spring på valgfri højde. Der vil være muligt at købe lidt i cafeteriet og det er gratis at deltage i arrangementet. Såfremt du ønsker at deltage i showklassen koster det 30 kr. for en spring start.
Ønsker man herefter at gå til kæphest, så kan man tilmelde sig på dagen.
Træning starter tirsdag den 4. Maj kl. 16.00 – 17.30 og fortsætter 4 træningsgange frem til og med den 25. Maj 2021. Tirsdag den 1. juni vil der blive afholdt en kvalifikation af DRF Cup, hvor I har mulighed for at få første kvalifikation til finalen. Der vil også være andre klasser den dag, hvis du har lyst til at deltage i andre højder eller klasser.
Så vil vi herfra lave en plan for kæpheste ridning efter sommeren.  
 
Spørgsmål kan stilles på mail: lollandssportsrideklub@hotmail.com
 
 
 
Halmtofte - Gammelbyvej 15, 4900 Nakskov